Som en del af planerne for mere vindmøllestrøm, har Energinet udlagt flere områder som mulige placeringer for kommende havvindmølleparker. Heriblandt er området “Kattegat” placeret ud for Grenå. Kabelføringen herfra skal sammekobles med koblingsstationen i Trige. Kabelføringen vil ske som nedgravede kabler, hele vejen og vil løbe bl.a. tæt forbi både Bendstrup og Todbjerg.
Vi som fællesråd ønsker at oplyse borgerne om at der kan indsendes høringssvar til kabelføringen. Dette kan ske frem til 18. marts 2024 (Ja, det er kort varsel).
Hvis du har indsigelser eller ønsker at komme med høringssvar, så følg nedenstående link, hvor du kan finde kontaktoplysninger, samt mere oplysning om projektet.
Mvh. Fællesrådet Todbjerg – Hårup – Mejlby