Fællesrådsseminar Aarhus Rådhus

En rigtig givtig aften på Aarhus Rådhus, hvor størstedelen af kommunens fællesråd var repræsenterede.

Repræsenteret ved Bent og Dan, deltog THM Fællesråd i årets Fællesrådsseminar på Aarhus Rådhus.
Det var en meget givtig aften, hvor en masse emner blev vendt, og vi fik svar på en masse spørgsmål.

Kommunen var på det politiske felt, repræsenteret ved Nicolaj Bang Rådmand, magistrat for Teknik og Miljø. Han gjorde det meget klart at kommunen ønsker en meget større involvering af kommunens fællesråd. Han og magistratet er således på besøg rundt i de enkelte fællesråd, for at høre om vores arbejde, de udfordringer vi står med i lokalområdet, og for at fortælle om de nye tiltag der skal forme det nye samarbejde.

En vigtig del af debatten var omkring byudvikling, og de enkelte fællesråds frygt for at blive “kørt over” af kommunen. Nicolaj Bang forsikrede at man ønskede at vi fik en større inddragelse i byudviklingen i netop vores område. Derfor er detr også blevet stillet krav til byudviklere, at de skal i dialog med lokalbefolkningen via fællesrådene, før de kan komme med forslag til lokalplaner.

For vores område er der nyt i sigte, da kommunen har besluttet at lave en total handlingsplan for området. Det er i sin begyndende fase og der vil inden længe blevet informeret mere om forløbet.

Vi følger op med mere information når kommunen går i gang med de indledende manøvrer.